6 års-tænder, 12 års-tænder og visdomstænder
6 års-tænder
Omkring 5-7-årsalderen får de fleste børn deres første blivende kindtænder – de såkaldte 6-årstænder. De bryder typisk frem bag ved de bagerste mælketænder i undermunden og overmunden. Fordi de ikke erstatter en mælketand, kan de være svære at opdage – både for barnet og forældrene. Man skal have ild 6 årstænder.
6-årstænderne er vigtige, fordi de danner grundlag for barnets blivende tandsæt og tyggefunktion. Derfor er det vigtigt at holde godt øje med dem og sørge for grundig tandbørstning, så de ikke får huller tidligt i livet. De kan have dybe furer, hvor madrester nemt sætter sig fast, og derfor kræver de ekstra opmærksomhed i tandbørstningen.
Nogle 6 årstænder kan have en emaljemisdannelse, også kaldet MIH, som kan være følsomme. Hvis dit barn oplever symptomer fra tænderne, er i meget velkommen til at tage kontakt til tandplejen, så undersøger vi gerne tænderne.
12 års-tænder
De såkaldte 12-årstænder er de anden blivende kindtænder og bryder som regel frem, når barnet er mellem 11 og 13 år. De kommer bagved 6-årstænderne og er en naturlig del af det blivende tandsæt. Ligesom 6-årstænderne erstatter de ikke nogen mælketand, så det kan være svært at lægge mærke til, at de er kommet frem.
12-årstænderne spiller en vigtig rolle i tyggefunktionen og i hele bidets udvikling. Derfor er det vigtigt, at de bliver passet godt på fra starten. De har ofte dybe tyggeflader, hvor plak og madrester let kan sætte sig, og derfor er grundig tandbørstning afgørende.
Visdomstænder
I slutningen af teenageårene og starten af 20erne kan visdomstænder begynde at bryde frem. Man kan have op til fire visdomstænder, men mange mangler én eller flere. Visdomstænder er den hyppigste tand, man kan være født uden.
Under frembruddet af visdomstænder kan der være hævelse og ubehag. Her er det vigtigt at du sørger for at holde tænderne rene. Det kan være en fordel at bruge en solotandbørste til visdomstænder, da de har et mindre børste hoved.
Mens nogle har uproblematisk frembrud af deres visdomstænder, kan andre have visdomstænder, der ligger skævt. En væsentlig del af visdomstænder i undermunden har retning mod nabotænderne i stedet for at være på vej det rigtige sted. Hvis tandlægen vurderer, at der er risiko for, at visdomstanden kan gøre skade på nabotænder, vil du blive anbefalet at få den eller de pågældende tænder fjernet. Der kan også være gentagende tegn på infektion omkring visdomstanden, der vil med give anledning til at din tandlæge vil anbefale at få fjeret visdomstanden. Det må dog understreges at visdomstænder kun fjernes, hvis de pågældende tænder udgør en betydelig risiko for skader på omkringliggende tænder og væv, eller at der er sygdom tilstede, der ikke kan rettes op på med god tandbørstning
Blister i munden
Blister (også kaldet after) er små, ømme sår i munden, der ofte opstår på indersiden af kinderne, læberne, tungen eller gummen. De er hvide eller gullige i midten og omgivet af en rød kant. Blister er ikke smitsomme og forsvinder som regel af sig selv inden for 1-2 uger.
Man kender ikke den præcise årsag til blister, men de kan udløses af f.eks.:
- Små skader i munden (fx fra tandbørstning eller tandbøjle)
- Stress eller sygdom
- Visse fødevarer (fx citrusfrugter, tomater, chokolade eller nødder)
Hvad kan man gøre?
- Brug en blød tandbørste og undgå stærkt krydret eller syreholdig mad, mens blisterne er der.
- Skyl evt. med saltvand eller mild klorhexidin efter aftale med tandlægen.
- Der kan på apoteket købes en gel eller mundskyl der kan lindre symptomer ved blister.
- Hvis blisterne er meget smertefulde eller vender tilbage ofte, bør man kontakte Tandplejen eller egen læge.
Blister er almindelige hos både børn og voksne og er som regel helt ufarlige – de fleste vokser fra tendensen til at få blister.
Fissurforseglinger / Lakforseglinger
Fissurforsegling er en enkel og effektiv måde at beskytte kindtænder mod huller (caries). Det er en forebyggende behandling, som især bruges til børn og unge.
Hvad er en fissurforsegling?
Kindtænder har naturlige furer små fordybninger i tyggefladerne. Disse kan være så smalle og dybe, at det er svært at holde dem rene med tandbørsten – her kan madrester og bakterier samle sig og føre til huller i tænderne.
En fissurforsegling er et tyndt lag plastmateriale, som lægges i tyggefladernes furer for at beskytte mod bakterier og gøre tanden nemmere at holde ren.
Hvordan foregår det?
Fissurforsegling er helt smertefrit og tager kun få minutter pr. tand. Det foregår sådan:
- Tanden renses grundigt for madrester og plak.
- Tandoverfladen forbehandles med en mild syre, så forseglingen kan binde godt til tanden.
- Forseglingen lægges i tyggefladernes furer og hærdes med en speciel lampe.
- Tanden kontrolleres og tilpasses, så bidet føles naturligt.
Hvorfor laver vi fissurforseglinger?
Vi laver fissurforseglinger for at:
- Forebygge huller i kindtænderne
- Beskytte særligt udsatte furer og fordybninger
- Undgå behov for fyldninger senere
- Behandle helt overfladiske huller i tænderne.
Det er især de første blivende kindtænder (6-års tænderne) og senere 12-års tænder, som typisk bliver forseglet, men i teorien kan alle typer af tænder have fordybninger, der vil have gavn at blive forseglet.
Holder det for evigt?
En fissurforsegling kan holde i flere år, men den skal kontrolleres regelmæssigt, det gør når dit barn er til regelmæssige undersøgelser. Ved behov reparerer vi den eller lægger en ny.
Forkølelsessår
Forkølelsessår skyldes en virus, der hedder herpes simplex. Mange bliver smittet allerede som børn, ofte uden at man lægger mærke til det. Når man først har fået virussen, bliver den i kroppen og kan blusse op igen, f.eks. hvis man er syg, stresset eller har været meget i solen.
Et forkølelsessår starter ofte med kløe, prikken eller svien på læben, og derefter dannes der små væskefyldte blærer, som senere bliver til sår og skorper. Forkølelsessår er meget smitsomt – især når der er blærer og åbne sår.
Det er vigtigt at undgå smitte
- Undgå at kysse eller dele bestik, glas og håndklæder, når der er udbrud.
- Børn med sår bør ikke dele tandbørste eller tandpasta med søskende.
- Vask hænder grundigt efter berøring af såret.
I Tandplejen tager vi særlige forholdsregler, hvis et barn har et aktivt forkølelsessår. Det kan være nødvendigt at udsætte behandling, da såret både kan gøre ondt og øge risikoen for smitte. Derfor bedes I kontakte tandplejen hvis dit barn har et forkølelsessår. Ved behandlinger, der ikke er akutte, vil vi tilbyde at rykke den aftalte tid.
Man kan med fordel bruge et forkølelsessårs plaster.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Tandplejen.
Kost og drikkelse – sådan påvirker det dine tænder
Det, vi spiser og drikker, har stor betydning for vores tænders sundhed. Sukker og syre i kosten er de største syndere, når det gælder huller i tænderne og syreskader.
Sukker og caries
Bakterierne i munden lever af sukker. Når bakterierne nedbryder sukkeret, dannes der syre, som langsomt opløser tandemaljen og kan føre til huller. Jo oftere man spiser eller drikker noget med sukker f.eks. sodavand, saftevand, kager, slik etc. desto større er risikoen for at udvikle huller i tænderne. Det gælder også skjult sukker i f.eks. morgenmadsprodukter og frugtbarer.
Syre og syreskader
Syre i drikkevarer som sodavand, energidrikke, juice og sure frugter kan med tiden opløse tandemaljen. Det kaldes syreskader og kan ikke gøres om. Disse skader gør tænderne mere følsomme og sårbare.
Hvad anbefaler vi?
- Vand er det bedste valg – både når du er tørstig og til måltider.
- Begræns mængden og hyppigheden af sukker og syre, ikke kun hvor meget, men også hvor ofte. Undgå de søde mellemmåltider.
- Børst tænder to gange dagligt med 1450 ppm fluoridtandpasta, og vent mindst 30 minutter med tandbørstning efter sure måltider eller drikke – for at undgå at børste syren ind i tænderne.
- Undgå figenstænger og rosiner, da disse indeholder meget frugtsukker og klistrer sig til dit barns tænder
- Læs varedeklarationer, og vær opmærksom på skjult sukker.
- Drik sure og søde drikke med sugerør, så væsken bliver fordelt mindst muligt på tænderne.
Piercinger i munden
Piercinger i tunge, læber eller kinder er populære blandt især unge, men det er vigtigt at vide, at de kan have konsekvenser for både tænder og mundhule.
Piercinger kan medføre
- Skader på tænderne: Smykker kan ved gentagende slag berøringer og slag på tænderne give emaljeskader eller revner – særligt hvis man tygger på dem.
- Tandkødsproblemer: Gentagen kontakt mellem smykket og tandkødet kan føre til, at tandkødet trækker sig tilbage, hvilket øger risikoen for isninger og tandtab.
- Infektioner: Munden indeholder mange bakterier og piercinger kan ofte danne et reservoir på disse bakterier. Dette kan give anledning til infektion.
- Tale- og tyggebesvær: Især tungeringe kan påvirke udtale og føles generende under spisning.
- Dårlig ånde: Bakterieansamlinger omkring piercinger kan give anledning til dårlig ånde.
Tandplejen fraråder mundpiercinger, især hos børn og unge, da risikoen for varige skader ofte overstiger det kosmetiske ønske.
Rokketænder
Når dit barn får sine rokketænder, er det et tegn på, at de er ved at få deres blivende tænder. Det kan være en spændende tid, men også en smule ubehagelig for dit barn. Rokketænderne er de midlertidige tænder, der løsner sig for at give plads til de nye, stærkere tænder. Dette sker normalt fra 6-7-årsalderen, men det kan variere fra barn til barn.
Hvordan rokker man tænderne?
Når en tand er begyndt at løsne sig, kan du hjælpe dit barn med at rokke den
frem og tilbage med en ren finger eller en lommelette. Dit barn må gerne holde
tryk på tanden i nogle sekunder, hvorefter der rokkes til den anden side. Når
det er muligt, kan dit barn med fordel forsøge at rotere tanden.
Det er normalt, at der kommer knase- og knæklyde, når dit barn rokker i tanden.
Det er et tegn på at fibrene, der holder tanden fast løsnes. Det er også
normalt at der kan forekomme blødning fra området.
Hvad kan børnene opleve?
Når de blivende tænder begynder at komme under rokketænderne, kan børn opleve lidt ubehag, såsom ømhed i tandkødet, kløe eller let blødning. Nogle børn kan føle, at tænderne er meget løse, og det kan føles mærkeligt, når de begynder at rokke. Det er helt normalt at føle sig lidt nervøs for at tabe tænderne, og det er en naturlig del af udviklingen og det er vigtigt at dit barn selv lærer at rokke tænderne ud.
Hvad hvis mælketanden ikke kan rokkes ud?
I langt de fleste tilfælde kan dit barn selv rokke tanden ud med støtte og opmuntring fra jer som forældre. Nogle gange vil den blivende tand bryde frem ved siden af mælketanden, så det ligner hajtænder. Her er det vigtigt, at I gør en ekstra indsats med rokning. Hvis mælketanden i dette tilfælde sidder meget godt fast, kan der være behov for at en tandlæge hjælper med at fjerne mælketanden.
Rygning
Rygning har stor betydning for hele kroppens sundhed – også for tænder og mundhule. Her kan du læse, hvordan tobak påvirker din munds sundhed, og hvorfor det er vigtigt at stoppe.
Hvad sker der i munden, når du ryger?
Rygning kan føre til en række problemer i munden, blandt andet:
- Misfarvning af tænder
Nikotin og tjære i tobak giver tænderne en gul eller brun farve. - Dårlig ånde
Tobaksrøg giver en karakteristisk lugt og bidrager til dårlig ånde. - Øget risiko for
tandkødsbetændelse og parodontitis
Rygning svækker blodcirkulationen i tandkødet, hvilket gør det sværere for kroppen at bekæmpe infektioner og helbrede betændelse. Rygere har derfor større risiko for at udvikle alvorlig tandkødssygdom. - Dårligere heling
Rygning nedsætter kroppens evne til at hele – både efter tandudtrækning, operationer og ved almindelige sår i munden. - Større risiko for mundhulens
kræftformer
Tobaksrygning øger risikoen for kræft i mundhulen, svælget og struben betydeligt.
Hjælp til rygestop
Furesø Kommune udbyder rygestopkurser – link: Rygestop
Stoplinien – tlf 8031 3131
Hvis du har spørgsmål til nikotinprodukter kan du også spørge din tandlæge.
Snus og nikotinposer
Nikotinposer – i daglig tale ’snus’ – er blevet populære blandt især unge i de senere år. I modsætning til traditionel snus indeholder de ikke tobak, men de indeholder stadig nikotin, som er et stærkt vanedannende stof. Mange tror fejlagtigt, at nikotinposer er et "sundere" eller "ufarligt" alternativ til rygning eller snus, men det er vigtigt at slå fast, at de stadig kan have alvorlige konsekvenser for både mundens og kroppens sundhed.
Nikotinposer placeres typisk under overlæben og frigiver nikotin direkte gennem mundens slimhinder. Dette kan give lokale skader, såsom irritation og sår. Langvarigt brug kan føre til permanent tilbagetrukket tandkød, som øger risikoen for blottede tandhalse, følsomme tænder og i værste fald tab af tænder. Derudover kan nikotin mindske blodgennemstrømningen i tandkødet og dermed hæmme heling, øge risikoen for betændelse og forværre eksisterende tandproblemer.
Flere undersøgelser viser desuden, at unge, der bruger nikotinposer, har større risiko for at udvikle afhængighed og senere begynde at bruge andre nikotinprodukter, herunder cigaretter. Det gør nikotinposer særligt problematiske i en forebyggelsesmæssig sammenhæng.
Hos Furesøs Kommunale Tandpleje er vi bekymrede over den stigende brug af nikotinposer blandt børn og unge. Vi arbejder for at oplyse om de sundhedsmæssige risici og skabe bevidsthed om, at ingen former for nikotin er harmløse – heller ikke dem, der kommer i små, diskrete poser.
Sådan er tænderne bygget op
Tænderne er en vigtig del af kroppen, og de er bygget op af flere lag, som hver har deres egen funktion og betydning.
Den yderste del af tanden kaldes emaljen. Det er det hårde, hvide lag, du kan se, når du smiler. Emaljen er det hårdeste stof i kroppen, og dens vigtigste opgave er at beskytte de mere følsomme dele af tanden under den, nemlig dentin og tandnerven.
Under emaljen ligger dentinen, som er mere blød og følsom. Hvis emaljen bliver slidt ned eller får huller, kan bakterier nå ind til dentinen, og det kan føre til tandpine og større skader. Inderst i tanden findes tandens nerve og blodforsyning.
Derfor skal du passe på din emalje
Når emaljen først er blevet skadet, kan kroppen ikke selv reparere den – i modsætning til f.eks. hud, der kan hele. Derfor er det vigtigt at passe godt på den. Syre- og sukkerholdige mad- og drikkevarer kan med tiden opløse emaljen, og hvis man børster tænder for hårdt, kan man også slide emaljen væk.
Du kan passe godt på din emalje ved at:
- Børste tænderne to gange dagligt med en blød tandbørste og fluortandpasta
- Undgå for meget sukker og syreholdige drikke
- Vente mindst 30 minutter med at børste tænder efter du har spist eller drukket noget surt
- Skylle mund med vand efter indtag af sure drikke
Tandpasta
Tandplejen anbefaler at der bruges tandpasta med 1450 ppm fluorid fra den første tand kommer. Mængden af tandpasta skal svare til dig barns lillefingernegl.
Efter tandbørstning skal tandpastaen spyttes ud, men der bør ikke skylles mund efter. Fluoriden får den bedst mulige virkning ved at få lov til at sidde på tænderne efter tandbørstning,
Tandpasta findes med og uden skummemiddel. Skummemiddel yder ingen yderligere effekt ift. At forebygge huller i tænder. Hvis mængden af skum gør, at dit barn har behov for at spytte ud under tandbørstning, kan i med fordel vælge en tandpasta uden skummemiddel.
En række tandpastaer anvender slibemiddel. Det gør sig typisk gældende for tandpastaer, der hedder noget med ’whitening’. Vær opmærksom på at disse over tid kan slide en smule mere på tænderne. Hvis du har tendens til følsomme tænder, fraråder vi disse tandpastaer.
Tandtråd
Brug af tandtråd – et vigtigt supplement til tandbørstningen
Tandtråd er en vigtig del af din daglige tandpleje og bør bruges én gang om dagen. Tandtråden fjerner madrester og plak mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan nå. Uden tandtråd risikerer du, at bakterier opbygger sig i tandmellemrummene, hvilket kan føre til huller og tandkødsbetændelse.
Vi anbefaler daglig brug af tandtråd. Kontinuerlig brug er den bedste måde at skabe gode vaner.
Sådan bruger du tandtråd:
- Tag ca. 40 cm tandtråd og vikl det rundt om pegefingrene.
- Før tandtråden forsigtigt ned mellem tænderne med en savende bevægelse.
- Bøj tråden let rundt om tanden i en C-form, og bevæg den op og ned langs tandens side.
- Gentag mellem alle tænder.
Hvis du har svært ved at bruge almindelig tandtråd, findes der også tandtrådsholdere, der kan være lette at anvende.
Hvis du er i bøjlebehandling med togskinner, findes der specifik tandtråd til dette, spørg enten os i tandplejen eller på apoteket, hvis du er i tvivl.
Vejledning til tandbørstning af børn
God mundhygiejne er vigtigt for dit barns sundhed – både for tænderne og for den generelle velvære. Fra de første tænder bryder frem, skal du som forælder være opmærksom på at hjælpe dit barn med at udvikle gode tandbørstevaner. Her følger en vejledning til, hvordan du børster dit barns tænder korrekt, og hvilke anbefalinger vi har i forhold til tandpasta, tandtråd og hvornår børn kan børste tænder selv.
0-6 år: Tandbørstning fra første tand
Når dit barn får sin første tand, skal du begynde at børste tænderne. Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved og en mængde tandpasta svt. barns lillefingernegl. Vi anbefalet en tandpasta indeholdende 1450 ppm fluorid.
Sådan børster du:
- Brug små cirkulære bevægelser for at rense tænderne. Tænk på at børste en tand af gangen.
- Børst forsigtigt både på forsiden, bagsiden og tyggefladen af tænderne.
- Sørg for, at tandbørstningen varer i cirka 2 minutter.
I denne alder skal du børste dit barns tænder.
Fra 6 til 10 år: Begyndende selvstændighed
Fra omkring 6-årsalderen er det fint at dit barn begynder at børste selv, men det er vigtigt at du som forældre børster efter hver gang.
Sådan børster du:
- Børst barnets tænder 2 gange om dagen, en gang om morgenen og en gang før sengetid.
- Lad barnet selv børste tænderne, men giv dem hjælp til at komme ind i de sværere områder, som bagpå tænderne og langs tandkødet. Det er vigtigt at du børster efter hver gang.
I denne alder kan det også være en god idé at begynde at introducere tandtråd. Det er især nyttigt, hvis dit barn har tænder, der står tæt sammen, da tandbørsten måske ikke kan nå alle områder. Brug tandtråd forsigtigt, og vær opmærksom på, at det kan være en god idé at hjælpe barnet med at bruge tandtråd, indtil de er omkring 7 år gamle.
10-12 år: Selvstændig tandbørstning
Når dit barn er omkring 10 år, kan nogle børn selv børste deres tænder med begrænset hjælp, så det er stadig en god idé at tjekke, at de fortsætter med at børste ordentligt og bruger tandpasta med den rigtige mængde fluorid (1450 ppm).
Sådan børster du:
- Barnet bør kunne børste tænderne uden hjælp, men vær opmærksom på, at tandbørstningen stadig er grundig.
- Påmind barnet om vigtigheden af at børste tænderne to gange om dagen.
- Tjek efter, om barnet husker at bruge tandtråd.
Vigtige tips til tandbørstning af børn:
Brug altid tandpasta med 1450ppm fluorid for at beskytte tænderne mod karies.
- Begynd tandbørstningen ved frembrud af den første tand og gør det til en daglig rutine.
- Sørg for, at tandbørstningen varer mindst 2 minutter.
- Undgå at give dit barn sukkerholdige snacks og drikke, som kan øge risikoen for huller i tænderne.
- Gør tandbørstning sjovt for barnet ved at finde på sange eller bruge en timer.
- Introducer tandtråd, når dit barn får tænder, der står tæt sammen, og fortsæt med at hjælpe, indtil de kan bruge det selv.
Tandlægeskolen i københavn har lavet en Instruktionsvideo, der viser god tandbørsteteknik i et godt tempo, den kan med fordel ses imens man børster tænder
